All company announcements

31 Mar 2016 @ 10:22

156 - Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsen for German High Street Properties A/S indkalder hermed til selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 29. april 2016 kl. 10.00 på Mosehøjvej 17, 2920 Charlottenlund.

Dagsorden

a. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

b. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse og meddelelse af decharge for bestyrelse og

direktion.

c. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.

d. Valg af revisorer.

Bestyrelsen foreslår genvalg af PWC.

e. Valg af bestyrelse.

Der indstilles til genvalg af Hans Thygesen, Kim Lautrup, Peter Marner Åge Jacobsen og Walther Thygesen.

f. Eventuelt

Til vedtagelse af forslag under pkt. a, b, c, d, og e kræves simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede aktionærer.

Dagsorden, de fuldstændige forslag fra bestyrelsen og eventuelle forslag fra aktionærerne samt selskabets årsrapport med revisionspåtegninger underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse vil ligge til gennemsyn på selskabets kontor og vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.germanhighstreet.dk, senest 3 uger før generalforsamlingen.

Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, er berettiget til at møde og stemme på generalforsamlingen, når vedkommende aktionærs aktiebeholdning på registreringsdatoen den 21. april 2016 er noteret på navn i ejerbogen (aktiebogen) eller vedkommende aktionær har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse over for selskabet, og når vedkommende aktionær senest den 25. april 2016 mod behørig legitimation, har fremsat begæring om tilmelding til generalforsamlingen på selskabets kontor.

Enhver aktionær eller fuldmægtig for en aktionær kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver.

Tilmelding til generalforsamlingen eller afgivelse af fuldmagt kan ske ved at udfylde og indsende vedlagte blanket. Det bemærkes, at tilmeldingen er personlig og at der kan kræves forevist billedlegitimation ved fremmøde. Tilmelding til generalforsamlingen kan tillige ske på aktionærportalen under Investor Relations på www.germanhighstreet.dk, hvor også fuldmagt til bestyrelsen eller andre kan afgives. Adgang til aktionærportalen sker ved brug af VP-kontonummer og internetkode som anført øverst på vedlagte blanket.

Stemmeret kan også udøves ved at brevstemme, som tillige kan afgives ved brug af vedlagte blanket. Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest den 28. april 2016 og kan ikke tilbagekaldes, når de er selskabet i hænde.

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for bedømmelsen af den seneste reviderede årsrapport, selskabets stilling eller om de øvrige forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen samt om selskabets forhold til koncernens selskaber. Spørgsmål skal sendes pr. brev til German High Street Properties A/S på adressen nedenfor, mrk. ”Ordinær generalforsamling 2016”, eller pr. e-mail til: [info@germanhighstreet.dk], og skal indeholde tydelig identifikation af aktionæren.

Om selskabets aktieforhold kan oplyses, at selskabets aktiekapital udgør DKK 31.453.830, der er fordelt på 365.008 A-aktier á DKK 10 og 2.780.375 B-aktier á DKK 10, således at 11,6046% af aktiekapitalen svarende til DKK 3.650.080 udgøres af A-aktier og 88,3954% af aktiekapitalen svarende til DKK 27.803.750 udgøres af B-aktier.

Hver A-aktie på nominelt DKK 10 giver ret til 10 stemmer. Hver B-aktie på nominelt DKK 10 giver ret til 1 stemme.

Spørgsmål vedrørende udbytte og udøvelse af aktionærernes finansielle rettigheder kan rettes til Jyske Bank A/S, som selskabet har udpeget som kontoførende pengeinstitut.