Bestyrelsen har dags dato vedtaget årsrapporten for 2016.
Årets resultat før skat udgør EUR 7,8 mio. Ledelsen anser resultatet for tilfredsstillende.
Koncernens resultat før refinansieringsomkostninger, værdireguleringer og skat udgjorde EUR 1,4 mio. i 2016 mod EUR 1,4 mio. i 2015.
Koncernens omsætning i 2016 udgjorde EUR 5,5 mio. og EUR 5,5 mio. i 2015. Der har kun været en mindre udskiftning i lejeporteføljen, hvilket afspejler sig i den stabile udvikling i omsætningen. Der har været en positiv værdiregulering af ejendommene på EUR 7,9 mio..
Koncernen er finansielt robust, præget af god soliditet og en sund likviditet.
Selskabet har primo 2017 refinansieret sin bankgæld. Løbetiden på de nye lån er 10 år.
Selskabet forventer en moderat positiv vækst i tysk økonomi i de kommende år.
Selskabet indkalder til generalforsamling den 31. marts 2017 og afholder generalforsamling den 28. april 2017.
Med henblik på at iværksætte den sammenlægning af selskabets aktieklasser der er forudsat i vedtægternes pkt. 3.7, vil selskabets bestyrelse på den forestående ordinære generalforsamling foreslå at omregisterere 275.000 af selskabets A-aktier til B-aktier i forholdet 1:1. Indkaldelsen og de fuldstændige forslag vil indeholde nærmere information om omregistreringen.