Forløb af ordinær generalforsamling den 28. april 2023
German High Street Properties A/S afholdt ordinær generalforsamling fredag den 28. april 2023, kl. 10.00 på Søllerødvej 64, 2840 Holte.
På generalforsamlingen blev truffet følgende beslutninger:
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år blev taget til efterretning.
- Årsrapporten for 2022 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til selskabets bestyrelse og direktion.
- Bestyrelsens forslag til resultatdisponering i henhold til årsrapporten for 2022 blev godkendt.
- Bestyrelsens forslag til bestyrelseshonorar og vederlagsrapport blev godkendt.
- PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.
- Hans Thygesen, Walther Thygesen og Jutta Steinert blev genvalgt som bestyrelse.
- Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen til i perioden frem til den 28. april 2028, til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 20 % af selskabets til enhver tid værende aktiekapital til en pris, der ikke må afvige med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet på Nasdaq Copenhagen A/S officielle noterede aktiekurs.
- Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at forlænge bestyrelsens eksisterende bemyndigelser til at forhøje selskabets aktiekapital til den 28. april 2028. Selskabets vedtægter pkt. 4.1 og 4.2 blev som følge heraf opdateret.
- Generalforsamlingen meddelte dirigenten bemyndigelse til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen.
Der var ikke yderligere til behandling på generalforsamlingen.